Permakulturhaven
Drømmer du om at skabe en Permakulturhave fuld af smagfulde og sunde grøntsager? Om at skabe en frodig have med masser af frugt, grønt og bær?
Permakulturhaven har mange fordele. Den er bæredygtig, let at passe og giver et godt udbytte. I permahaven dyrker vi bær, frugt, nødder og mange slags spændende flerårige grøntsager.
På kurset bevæger vi os ind i permakulturens spændende univers. Vi tager dig i hånden og fører dig gennem de indledende faser, hvor du lærer om:
Hvad er permakultur?
Flerårige spiselige planter
Hvordan anlægger man bede i permahaven?
Dyrkning i lag
Hvilke planter kan man dyrke i permahaven?
Plant Guilds
Og meget mere..
Det er ikke svært, at dyrke permahave – skal du med på rejsen?
Lav din egen
så- og pottejord
Vi føler en særlig glæde, når vi får fingrene i jorden. Jorden er fundamentet for alt planteliv. Derfor er den gode jord central for succes med vores planter.
På dette kursus lærer du, hvordan du kan lave din egen såjord, pottejord og krukkejord med de midler, som du har til rådighed i din egen have eller i dit nærmiljø. Vi lærer bedst ved, at få fingrene i det, så du skal selvfølgelig lave din egen såjord, som du kan tage med hjem. Du lærer, hvordan den gode jord føles, lugter og ser ud, så den kan være et godt fundament for dine planter.
Mange bruger stadig posejord med spagnum. Det belaster i høj grad vores klima og miljø. Heldigvis kan vi selv lave en god og bæredygtig så- og pottejord. Udover at vi skåner miljø og klima, når vi laver vores egen så- og pottejord, så får vi også en bedre jord og sparer en del penge.
– og det lettere end de fleste tror
Selvforsyning med Perma- og køkkenhave
Drømmer du om at dyrke dine egne smagfulde og sunde grøntsager? Om at skabe en frodig have med masser af frugt, grønt og bær? Et sted hvor du sammen med dine børn og børnebørn kan spise dig mæt i ærter, æbler og bær.
Mange vil gerne disse ting, men ved ikke, hvordan man starter – og kommer godt i mål. Der er mange spørgsmål – Hvordan anlægger man et grøntsagsbed og hvor er det bedst placeret? Hvilke grøntsager er gode at starte med? Hvordan skal dine grøntsager passes? Hvornår skal du så, plante og høste? Hvordan tager man frø selv?
Hvis du gerne vil have svar på disse spørgsmål og få et overblik over året i haven, så er dette kursus noget for dig.
Vi lærer dig at anlægge både køkkenhave og i perma- og skovhave. I perma- og skovhaven følger vi årets gang og du får kendskab til de mange spændende flerårige planter, man kan spise og hvordan man kan dyrke dem med meget lidt arbejde. I køkkenhaven tager vi dig med på en rejse fra såning til høsten – og videre til samling af dine egne frø, som du kan så til næste år – og dyrke videre på. Vi følger livet i haven året rundt, så du ved, hvad der skal gøres for at få succes med dyrkning af dine egne grøntsager på en både økologisk og økonomisk bæredygtig måde.
Vi dyrker jorden økologisk regenerativ. Økologisk betyder, at vi ikke bruger sprøjtegifte eller kunstgødning. På den måde understøtter vi rent grundvand, rent vand i åer, fjorde og havet og sidst men ikke mindst insekt- og dyreliv. Regenerativt betyder, at vi gennem vores dyrkning er med til at opbygge humuslaget i jorden og derved binde kulstof til gavn for klimaet og mikolivet i jorden.
Det mest fantastiske er, at hensyn til miljø, klima og dyreliv ikke skader udbyttet, men faktisk giver både større og sundere udbytte og en langt bedre økonomi.
Undervisningen vil være en blanding mellem teori og praksis, hvor vi gerne går ind og taler om de udfordringer som deltagerne møder undervejs i deres haver.
På kurset kommer vi gennem
- Hvordan du kan designe din egen selvforsyningshave
- Sol, vind og vand.
- Hvad jord er, forskellige typer jord
- Hvordan man dyrker og passer sine grøntsager
- Lære om planter og deres sygdomme
- Gode sunde sorter
- Forspiring, såning og udplantning
- Køkkenhave, skov- og permahave
- Kulstoflagring og spagnumfri dyrkning
- Diversitet og bæredygtighed
- Høst og opbevaring
- Hvordan man tager sine egne frø
Vi vil gerne hjælpe dig med at realisere drømmen og din selvforsyningshave
Dine egne frø
Menneskets historie som agerdyrkere har udviklet sig sideløbende med frøet – og medført en enorm diversitet med en mangfoldighed af lokalt dyrkede sorter af grøntsager, frugt og bær.
I supermarkederne og i kommerciel frøavl er der kun en eller få sorter, at vælge mellem. Dermed forsvinder diversiteten.
Når du samler frø fra din egen og andres haver, så er du med til at bevare den dyrkede diversitet for eftertiden.
Du kan selv udvælge den duft, den smag, den form, den farve og den konsistens, som du ønsker af dine grøntsager. En tomat er ikke bare en tomat – der er en verden til forskel mellem en Ingrid cherrytomat og en Big Rainbow bøftomat.
Frøindkøb er dyrt, og der er mange penge at spare ved, at samle sine egne frø. Hvis du samler dine egne frø, så bliver dine planter over tid også bedre tilpasset til de lokale forhold, der hvor du dyrker, hvilket resulterer i stærkere, sundere og mere frodige planter.
Som deltager kommer du selv til at prøve kræfter med det praktiske håndværk og får frø med hjem, som du kan så i din egen have. Samtidig får du en grundlæggende viden om botanik, bestøvning og renholdelse af sorter, så du selv kan samle, opbevare og så dine egne frø.
Glæden ved at se sine egne frø spire er ubeskrivelig – glæd dig :)